Om trolde
Jeg var ikke ret gammel, hvor gammel kan jeg have været? En 7-8 år, havde lyst hår, blå øjne, og skulle efter gode menneskers sigende have været en pæn lille dreng. Jeg var lille og glad og meget følsom og legede en hel del, men vanskelig som jeg også var, yndede jeg helst at lege alene. Og så en dejlig lys forårsmorgen på Bornholm tog jeg ud i disse klippehuler ved havet, som ligger i nærheden af Gudhjem. Da jeg var på vej ind i Hans Olsens ovn, så jeg noget mærkeligt mørkegrønt, der bevægede sig, eller rettere sagt, for ikke at lyve, synes jeg, at noget mærkeligt bevægede sig rundt med en kost og en spand. Hurtigt tog jeg en sten i hånden, lidt bange som jeg var, og råbte: "Stå stille, eller jeg kaster!" Den mærkelige skabning stod stille, en ganske lille, tæt skikkelse med et bredt grinende hoved og store, velformede ører. "Hvad er du for een?" råbte jeg. "Jeg er en trold," lød svaret tilbage, "og jeg hedder Emma, og har i et tidligere liv været en måge, men har beholdt navnet."
"Hvad hedder du?" råbte Emma til mig. Jeg turde ikke rigtigt opgive mit navn, og råbte et tilfældigt, som jeg havde hørt og råbte tilbage: "Mit navn er Alexandernewsky." Trolden vendte sig om og råbte ind i klippehulen: "Alexandernewsky er kommet."
"Næh, er Alexandernewsky kommet," svarede nogle stemmer indenfor hulen.
"Har han gamascher på?" råbte de.
"Nej," råbte Emma tilbage, "Men han har pænt, lyst hår."
"Så er det jo ikke Alexandernewsky, så er det jo Herman."

Fra foredrag om trolde